Find dig selv og din stemme i Dubai

– og opnå det du ønsker, mens du er her.

En af de hurtigste genveje til at kommunikere frit og powerfuldt er at kende sig selv, sine dybeste ønsker og vigtigste grænser rigtig godt.

Det handler ikke om at være eller blive perfekt, men om at være hel – og kunne rumme sig selv og alt det man er. Også de sider af sig selv man måske ikke lige umiddelbart er så stolt af…

Det handler i det hele taget om at være i INTEGRITET med sig selv. Det handler om at turde vise verden hvem man i sandhed er.

Integritet dækker over mange ting, bl.a. det at være ærlig overfor sig selv. At erkende hvad man brænder for, og hvad man egentlig ikke ønsker at bruge sin dyrebare tid på.

Integritet handler også om at pleje balancen i voksenlivet mellem alle de forskellige livsområder og gøremål der uvægerligt er – ligegyldigt hvor økonomisk priviligeret man måtte være. Det er f.eks også derfor at expats i Dubai kan undre sig over ikke at føle sig tilfredse, når de nu tilsyneladende “har det hele”.

Hvis man ikke ved om man er i integritet med sig selv kan det hjælpe at tjekke om man har nogen af disse tegn på at være UDE af integritet:

  • En nagende følelse af at der mangler noget i ens liv.
  • En fornemmelse af at der er en dimension af glæde man ikke har adgang til.
  • Relations-problemer med sin partner, familie eller børn.

Den gode nyhed er, at arbejdet med at komme i integritet med sig selv oftest er berigende, fascinerende og inspirerende! Så snart man begynder at vende blikket indad og fokusere på at højne sin integritet vil man opleve at få det bedre. Ikke bare med sig selv, men man vil også få nemmere ved at håndtere den “ydre verden”. Det vil føles rarere at lave sit arbejde og daglige pligter. Det vil blive mindre problemfyldt at være sammen med andre mennesker og udtrykke sig frit – og slippe godt fra det.

Når det bliver en vane at træffe valg der er 100% i integritet med sig selv og sine værdier, vil man opnå den indre ro, tryghed og tilfredshed de fleste drømmer om.

Det sker fordi integritet betyder at man igen kan stole på sig selv. Man kan tydeligt mærke sig selv, man har givet slip på en hvilken som helst kvælende skam, selvbebrejdelse eller fortids begrænsende historie om hvem man er – eller ikke tror man kan være.

Et menneske i integritet

  • føler sig fri og tryg vel vidende at hun/han er “på rette vej”, for “den rette vej” kan kun defineres ud fra den enkelte persons indre verden.
  • ved at der med sikkerhed bliver taget hånd om egne ønsker og behov, fordi ingen andre har det ansvar.
  • kan sætte sunde grænser på en respektfuld måde og værdsætter også andre menneskers “ja” og “nej” ligeværdigt.
  • bruger sine følelser som værdifuld information og lader dem ikke tage magten fra en. Hun/han ved at man harfølelser, men de er ikke alt hvad man er, blot en del af en, og et vigtigt indre pejle-system.

I 10 år har jeg været passioneret underviser i Integrative Coaching processer, fordi de er effektive og lærerige. Jeg har guidet mange interessante mennesker til, trygt og sikkert, at finde tilbage på sporet af personlig integritet.  I et Integrative Coaching forløb vil man opleve sit mod og styrke vokse, i takt med at man

  • er ærlig overfor sig selv omkring sine drømme og ønsker. Også selvom man måske ikke kan forestille sig hvordan det vil kunne lade sig gøre at opnå dem.
  • finder modet til at droppe konfliktskyhed (det betaler sig ikke at tage over-hensyn for at undgå ballade – hverken for sig selv eller en anden part).
  • giver slip på unødige sammenligninger med andre – med mindre de inspirerer en. Enhver person er unik, skal passe godt på sig selv og droppe overdreven selvkritik.
  • lærer at elske alle sider af dig selv – også dem man før hadede! Selv de sider man før dømte som dårlige, er værdigfulde, hvis man får et sundt forhold til dem. F.eks: Hvordan vil man vide om grænser bliver overskredet, hvis man ikke har evnen til at føle frustration og vrede? Hvordan vil man vide man elsker nogen og gerne ville bruge tid på relationen, hvis man ikke kan føle jalousi eller frygt for at miste? Hvordan ville man vide hvilket arbejde man helst vil have, hvis man ikke kan føle misundelse over hvad andre er “så heldige” at lave?

Dubai-livet er en strålende mulighed for at komme i integritet med sig selv!

Med kærlige, medfølende og heppende hilsner,

Lulu Mahaini

Integrative MasterCoach, PhD

www.lulumahaini.com

www.thefordinstitute.com/lulumahaini

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s